Sprøde sommerruller

sommerruller2Solen og regnen bringer denne sæsons nye friske grøntsager og frugter. Og hvor har jeg dog bare ventet på dette! Bevars, jeg holder faktisk rigtig meget af rodfrugter, men efter de tunge måneder er ovre, savner jeg noget nyt. Jeg synes at det kan være noget af en udfordring at spise så lokalt som muligt i et land som Danmark. Jeg savner i hvert fald rigtig nemt de alle de lækre frugter og de mere friske grøntsager, som ikke ligger så tungt i maven.

Men nu er sommeren heldigvis godt på vej, og hvilken bedre måde er der at nyde de nye grøntsager og frugter på, end at nyde dem rå? I disse friske sommerruller, lavet af rispapir (som kan købes i de fleste supermarkeder og etniske butikker), kan man helt selv bestemme hvilket fyld man vil have i. Man kan lave dem helt rå, eller man kan komme lidt marineret tofu eller svampe i. Og hvis man også er til lidt varmt, kan man koge ris, quinoa, nudler eller bulgur til. Kombinationsmulighederne er uendelige! Jeg kan godt lide at der både er noget hårdt og knasende, samt noget blødt og cremet (eks. avokado eller mango). Herunder ser du nogle ideer til nogle af de mange lækre sager, som du kan komme i dine sommerruller:

sommerruller10

Idéer til fyld:
Asparges
Agurk
Avokado
Bladselleri
Bulgur
Forårsløg
Krydderurter (persille, basilikum osv.)
Kål (rødkål, spidskål osv.)
Gulerødder
Mango
Nudler
Peberfrugt
Quinoa
Ris
Rødbede
Salat
Spinat
Spirer (ærtespire, rødedespire, mungbønnespire osv.)
Svampe
Sukkerærter
Tofu
Tempeh
Æble

Og udover fyldet, skal du jo selvfølgelig have en pakke rispapir. En pakke med 400 gr. i koster ca. 25 kr.

sommerruller11At lave en dip til at komme i sommerrullerne er et stort hit! Det giver lidt ekstra smag og passer rigtig godt sammen med de friske grøntsager og frugter. En peanutdip er den klassiske, som mange kender og elsker. Men er man ikke så meget til peanut, kan man sagtens erstatte peanutbutteren med en anden nøddesmør. Jeg har eksperimenteret med at erstatte det med mandelsmør, som jeg personligt synes smager mindst lige så godt. Jovist, det smager anerledes, men stadig rigtig godt! Denne her dip er inspireret af Månebarnets spicy peanutbutter dip:

Sommerrulle dip:
3 store spsk. nøddesmør (peanutbutter, ristet mandelsmør eller en helt tredje)
1 grøn (mild) eller rød (stærk) chili uden kerner
1 fed hvidløg
2 spsk. sojasauce (shoyu eller tamari)
2 spsk. citronsaft eller limesaft
1 tsk. ristet sesamolie
50-75 ml. vand

Fremgangsmåde:
Flæk chilien og fjern derefter kernerne. Hak chilien helt fint og kom den i en skål. Kom 3 spsk. nøddesmør i skål også, og rør den sammen med sojasauce og citron-/limesaft, indtil nøddesmørret er opløst. Kom derefter resten af vandet i, samt sesamolien og hvidløget. Smag gerne til! Måske kan du lide den med mere hvidløg, mere saltet (sojasauce) eller mere flydende. Kom dippen i sommerrullerne eller dip de færdigrullet sommerruller deri.

sommerruller3Endnu en lækker ting at komme i sine sommerruller er stegte, miso-marinerede svampe. Disse smagfulde svampe er inspireret af en opskrift jeg lavede nytårsaften; miso-marineret portobello carpaccio. Marinaden er super lækker og er smæk fyldt med umami smag.

Miso-marinerede svampe:
250 gr. brune champignon i skiver
2 spsk. miso
2 spsk. brun farin
1 spsk. sojasauce
3 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne, pånær svampene, sammen i en skål. Kom derefter marinaden i en plastikpose sammen med champignonskiverne. Slå en knude på posen og ryst posen godt, så alle svampene er dækket af marinaden. Lad svampene marinere i posen i min. 2 timer.
Når svampene er færdigmarineret, hældes marinaden fra og svampene steges på en pande til de er på kanten til at blive sprøde.

Når du har fundet ud af hvad du vil have i din sommerrulle, er det bare at rulle dem. Herunder har jeg lavet en lille trin-for-trin guide til hvordan jeg ruller dem. Man kan sikkert gøre det på rigtig mange måder, men den måde er nu den jeg har bedst succes med.

Madbillede91. Hæld lunken vand i en stor skål eller fad, som rispapirene kan blødgøres i. 2. Opblød et stykke rispapir i skålen/fadet 3. Kom forsigtigt rispapiret over på en tallerken. Pas på at rispapiret ikke folder, det klister sig nemlig rigtig nemt sammen! Og pas på lange negle, der måske kan komme til at rive hul i papiret. 4. Kom det ønskede fyld og dip på midten af rispapiren. Pas på med at komme for meget fyld i rullerne, så bliver de nemlig sværere at rulle 5. Fold den del af rispapiret, der er tættest på dig, henover fyldet. 6. Fold derefter siderne over fyldet, som vist på billedet. 7. Rul derefter fyldet stramt, som når man ruller sushi. 8. Voilá! Det kan tage lidt øvelse før ens ruller ser rigtig pæne ud, men øvelse gør mester, som man siger (-:

sommerruller1Sådan ser bordet ud når jeg servere sommerruller. Jeg synes der er noget rigtig hyggeligt ved at sidde sammen med venner, veninder, kæreste eller familie og lave sommerruller. Jeg plejer at have lidt shoyu og hoisinsauce, til dem der godt kan lide det lidt mere saltet. Man kan også servere lidt sur-sød-sauce til dem der godt kan lide det lidt mere sødt. Ja, der er som sagt rigtig mange muligheder!

sommerruller13Sommerruller egner sig også rigtig godt i madpakken eller når man er på farten. De små ruller er vandtætte og er derfor nemme at have med sig.

Velbekomme!

Grønnere hilsner
Mo

Advertisements

2 thoughts on “Sprøde sommerruller

  1. Pingback: Rødbedesalat med capers, cornichoner og oliven | GRØNNERE

  2. Pingback: Grønne bønner med peanutdressing | GRØNNERE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: