Polentafritter

polentafritter3Mmh, jeg elsker at snacke, og specielt hvis det er noget der er lidt crispy. Hvis du har set Rivercottage Veg, kan du måske huske at de i restauranten laver “polenta chips”. Kogt polenta, der derefter bliver skåret ud i pomfrit størrelse, og så stegt på en pande til de bliver lækre sprøde. Jeg må ærligt indrømme, at jeg før ikke har brudt mig specielt godt om polenta, men dette var en ny måde at servere det på, som tiltalte mig i den grad. Jeg elsker pomfritter og jeg elsker alt der knaser – denne opskrift skulle bare prøves! I den oprindelige opskrift kommes der en masse ost i – så i stedet for, har jeg eksperimenteret med en vegansk variant, der endda kan laves helt oliefri.

De kræver få ingredienser, er super nemme at lave og kan endda laves på forhånd. Du kan vælge lige præcis den smag de skal have, ved at komme forskellige spændende krydderier og urter i. Og når du skal servere dem, er der endnu utrolig mange muligheder; guacamole, salsa, ketchup, yoghurtdressing, mayo osv. Det er da fantastisk! Jeg lavede en portion med 1 tsk. af tre forskellige tørre krydderurter, lidt paprika og røget paprika. Jeg kunne forestille mig at friske krydderurter ville være virkelig lækkert. Kom sol, kom sommer, kom krydderurter i haven!

Madbillede8

Polentafritter
til 2-4 pers. (kommer an på, om de serveres alene eller til et måltid)
2,5 dl majsgryn/polenta
5 dl vand (evt. med en grøntsagsbouillon)
1 tsk. salt

Valgfrie smagsgivere:
Tørre eller friske krydderurter
Karry
Paprika og røget paprika
Gærflager
Løg- og hvidløgspulver
Frisk presset hvidløg (evt. let stegt lidt på panden inden)

Fremgangsmåde:
Start med at koge 5 dl vand i en gryde eller elkoger.

Imens blandes majsgrynene/polentaen sammen med salt og lige de krydderier du kunne tænke dig.

Når vandet er kogt, blandes vand og polentablandingen sammen, og der røres godt rundt, indtil det bliver til en tyk grød uden klumper. Det tager under 1 minut, så pas på, hvis du blander det i en gryde der står på et varmt blus.

I et lille fad (jeg brugte et mindre rektangulært fad fra Le Cruset), der evt. er smurt med lidt olie, kommes “grøden” i. Prøv så vidt muligt at jævn massen ud, så der er lige meget over det hele, og prøv ligeledes at gøre overfladen så glat som muligt.

Køl polentagrøden ned i ca. 2 timer (eller mere, hvis du laver det på forhånd).

Når polentagrøden er kølet helt ned, skæres den ud i ønskede størrelser; som pomfritter, trekanter eller hvad du nu kunne tænke dig.

Du kan nu vælge at stege eller bage fritterne. Jeg kan bedst lide dem stegt på en pande med lidt olie. Her vendes de på panden, indtil alle sider er blevet gyldne og sprøde. Men for en oliefri version, kan de også bages i en 200 graders varmluft ovn i ca. 40 min. Vær opmærksom på, at de bliver lidt mere tørre i ovnen, end hvis du steger dem på panden.

Sevér polentafritterne med en valgfri dip (se forslag længere oppe).

polentafritterVelbekomme!

Grønnere hilsner
Mo

Advertisements

One thought on “Polentafritter

  1. Pingback: Quinoa-nuggets med tomat og basilikum | Kærlighed & Kikærter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: