Fyldte squashbåde

squashbåd1Squash er på mange måder en fantastisk grøntsag. Min mor havde et år sået nogle få frø i haven, som endte med at blive til et overvæld af lækre grønne squash. Det er en meget givende plante og skaber i den grad lykke når man hver dag kan gå ned og plukke endnu et måltid. Og så findes den både i lysegrøn, mørkegrøn og gul, der pynter noget så fint hvis man mixer dem. Den er i sandheden fantastisk, for man kan tilberede den på så mange forskellige måder – både i det salte og søde køkken og den kan spises både rå, stegt og bagt.

squashbåd3
Squashbåde:

Til 1-2 pers.
1 squash
½ rødløg
½ peberfrugt
3 spsk. bønner (kidney-, lima-, hvide-, brunebønner eller en blanding)
2 fed presset hvidløg
4 halve soltørrede tomater skåret i små stykker
1-2 spsk. havrefløde
½ tsk. herbamara bouillon
Tamari eller anden soyasauce
½ tsk. stærk paprika

2 små tomater og tørrede krydderurter til topping

Fremgangsmåde:
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Hak og snit løget fint. Skær de soltørrede tomater i mindre stykker. Steg derefter løg, presset hvidløg og soltørret tomater i lidt tamari (soyasauce) og paprika, til løgene er bløde. Skær squashen over på langs, så du har to halve. Med en ske udhules og skrabes “indmaden ud” (dette kan skæres i mindre stykker hvis man ønsker) og kommes derefter ned i gryden. Der skal være ca. ½ cm. rundt i kanten på de to både. Kog/steg vandet godt af squashens indmad, så det fordamper til der ikke er så meget væske i gryden.  Herefter kommes fint snittet peberfrugt og bønnerne i gryden sammen med havrefløden og bouillonen. Lad det stege i 3-5 min.

Kom de to squashbåde på en bageplade med bagepapir og kom fyldet i. Top evt. med små tomater skåret i små skiver, og drys med lidt salt og oregano, basilikum eller andet krydderi.

Bag bådende i ovnen i ca. 20 min, eller til toppen ser sprød ud.
squashbåd2Egner sig rigtig godt til et let frokostmåltid med en simpel salat til. Kan også bruges som aftensmad sammen ris/bulgur/quinoa og en salat.

Velbekomme!

Grønnere hilsner
Mo

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: