Risengrød

risengrød1Jeg elsker december og jeg elsker jul! Det er en af de måneder hvor jeg bare er i konstant hygge humør. Og til jul og hygge hører også en god portion risengrød til, med masser af kanelsukker og en klat FRI margarine. Der er nok nogen af jer der vil rynke på næsen til det sidste… margarine? Men FRI margarine, som er fri for mælk, soja, konservering- og aromastoffer, smager rigtig godt og minder lidt om kærgården i smag og konsistens. Det er COOP’s eget mærke, så den kan findes i alle deres butikker.

Jeg lavede en rigtig stor portion risengrød, for at kunne lave klatkager og risalamande også. Til denne portion risengrød har jeg brugt Naturli’s nye mandelmælk. Mandelmælk er lidt federe i smagen end sojamælk, og egner sig derfor, efter min mening, bedre til risengrød og risalamande. Hjemmelavet mandelmælk er endnu bedre! Og så har mandelmælk en sødme, som gør at man slet ikke bemærker det ikke er sødmælk der er brugt. Jeg vil rent faktisk vove at påstå at denne version smager bedre!

Og mht. til kaneldebatten der kører lige i øjeblikket – ægte kanel smager bedre og er af bedre kvalitet, så derfor vil jeg anbefale at du køber dette. Har du det andet kanel, kassiakanel, så fred være med det. Jeg har hvert fald aldrig hørt om nogen der er død af for meget kanel…

risengrød2Risengrød
En stor portion – 4-6 pers.
250 gr. økologisk grødris
2,5 dl. vand
1 l. mandelmælk
salt

Kanelsukker
Fri magarine

Fremgangsmåde
Start med at skylle risene godt. Kom derefter risene i en gryde, og kog dem med vandet i 2-3 min. Derefter hældes mandelmælken i. Lad risengrøden koge ved lavt blus, under låg, i ca. 45 min. eller til den rette konsistens er opnået. Det kan være nødvendigt at røre rundt undervejs, specielt til sidst i processen for at det ikke brænder på. Et godt trick er at lade risene trække den sidste tid, ca. 10 min., i stedet for at koge, derved opnås det bedste resultat.

risengrød3Sevér med kanelsukker og en fri margarine klat og nyd smagen af jul.

Velbekomme!

Grønnere hilsner
Mo

Advertisements

2 thoughts on “Risengrød

  1. Er også bare helt vild med mandelmælken fra Naturli’ 🙂 Jeg bruger den til min havregrød om morgenen – og jeg skal da vist også lige have gang i noget risengrød!

    • Ja den er virkelig god. Men hvis du virkelig vil have en smagsoplevelse, så prøv at lav din egen mandelmælk, det smager simpelthen så godt! 🙂
      Håber risengrøden smagte og at du have en god jul 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: