Dadelchokoladecreme

MadbilledeJeg omtalte denne lækre dadelchokoladecreme i min favoritliste for nogle uger siden. Siden da har jeg lavet den næsten hver weekend, og jeg har måtte holde mig fra at lave den hver dag. Den smager nemlig helt fantastisk! Og så tager den maks. 15 min. at lave. Det er, hvad jeg vil kalde det, en win-win situation. Dog vil jeg advare imod at smage på den inden man serverer den. Man ender nemlig med at spise det hele, inden den rammer bordet. Sker det, er det jo heldigt at det kun tager 15 min. at lave en ny portion. Sagde jeg win-win?

Og nu hvor vi snakker om win-win, er denne creme både glutenfri, uden tilsat sukker og helt vegansk.

Madbillede1

I den oprindelige opskrift bruger hun 7 små dadler, som svarer til 50 gr.. Dog valgte jeg bare at komme 7 dadler i, uden at veje dem, selvom de sikkert vejede mere end 50 gr. Det var bare nemmere! Og dadler smager alligevel så godt. Det er en god idé at vælge en mørk chokolade af god kvalitet og gerne 70% eller derover (og husk tjek efter om den er vegansk). Der skal nemlig ikke særlig meget chokolade i, selvom du jo sagtens kan komme mere chokolade hvis du har lyst. Har du ikke chokolade, men kakaopulver, har jeg læst at dette også kan bruges (ca. 1½ spsk.). Det er dog ikke testet af.

Brug den til pandekager, på brødet, i en smoothie, i en kage… Du vil ikke fortryde det.

chokolade1

Opskrift
125 ml. mandelmælk (eller anden plantemælk)
7 dadler
1 knbs. salt
evt. lidt vanilje

15 gr. mørk chokolade

Fremgangsmåde
1. Fjern stenene fra dadlerne og kom alle ingredienserne i, undtagen chokoladen(!), i en blender/stavblender. Blend indtil det er ensartet masse.

2. Kom blandingen i en lille gryde og kog det op. Derefter skruer du ned på lav varme og lader det simre i 5-10 min. indtil det blevet tykkere i konsistensen.

3. Hak chokoladen fint og kom det i den ønskede serveringsskål/glas. Hæld derefter dadelcremen oven i og rør godt rundt, indtil alt chokoladen er smeltet.

Den kan spises både varmt og koldt. Den tykner måske i køleskabet, så kan du bare blande lidt vand i til du har opnået den rette konsistent igen.

20130921_111635

Velbekomme!

Grønnere hilsner
Mo

Reklamer

2 thoughts on “Dadelchokoladecreme

  1. Pingback: En madblogger uden kamera | GRØNNERE

  2. Pingback: Hverdagsmad på instagram | GRØNNERE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: