Dansk Vegetardag og Mad med Medfølelse

Som jeg omtalte i min favoritliste, var der Dansk Vegetardag i lørdags, og jeg havde meldt mig som frivillig i Mad med Medfølelse (MmM). Det var aller første gang jeg deltog i sådan arrangement, som var noget grænseoverskridende at kaste sig ud i, men mega fedt når man først var kommet i gang. Det var første arrangement Mad med Medfølelse deltog i, i København, og det var Sara fra Bananmad der var koordinatoren for dagen. Hun mødte tidligt op, med hjælp fra sine forældre, og satte pavillon og banner op, og havde en lækker Chili con Soy/Chili sin Carne og en masse flyers med. Jeg kom med et lille bord lidt over 9 og hjalp til med at gøre klar. Og så gik det ellers bare stærkt derfra. Der var folk fra Dansk Vegetarforening (dem der holdte arrangementet), Friske Spirer, Go Vegan, VIK (Vegetabilsk Indkøbs Kooperativ), Dyrenes Alliance osv.. Der var et konstant flow af nysgerrige ikke-vegetarer såvel som vegetarer og det hele gik som det skulle. Meget vellykket arrangement og meget vellykket første arrangement at deltage i for Mad med Medfølelse. Her er nogle billeder fra MmM’s bod:

20130831_100506Et flot banner lavet af Sara.

20130831_100528De flotte MmM flyers vi uddelte, for at gøre opmærksom på vores facebookside.

20130831_120424Her ses den lækre mad vi delte ud, lavet af frivillige fra MmM. Saras Chili sin Carne var sponsoreret af Spidsroden og Soy4you, en kæmpe tak til dem.

20130831_100544Noga fra veganskeopskrifter havde taget denne populære chokoladekage med. Du kan finde opskriften på hendes blog.

Og her ses et billede af Noga, Sara og mig i de fine MmM forklæder.

Du kan se flere billeder, også af de andre boder, her.

Hvorfor lige Mad med Medfølelse?
Jeg har i lang tid godt kunne tænke mig at være frivillig, og føle at jeg gjorde en forskel, på en eller anden måde. Det var bl.a. derfor jeg startede den her blog. Der findes en hel masse foreninger der kæmper for dyrenes sag (se bare på alle dem der havde en bod ved vegetardagen), men alle sammen med en forskellig indgangsvinkel. Mad med Medfølelse gjorde mig ret interesseret ved deres beskrivelse af sig selv:

Vi skaber grobund for, at veganismen kan blomstre i Danmark. Først og fremmest ved at deles om, fortælle om og servere vegansk mad. Men vi ønsker også at formidle og kommunikere omkring alt det der ligger bag den mad vi spiser! Det sundhedsmæssige, det miljømæssige og ikke mindst det etiske aspekt. Det gør vi online, via denne Facebook side, og ved at arrangere forskellige sociale begivenheder, der alle har omdrejningspunktet MAD. Her har man mulighed for at komme og smage vegansk mad, tale om den, samt få opskrifter og inspiration til selv at lave den. Samtidig lægger vi op til en dialog omkring den.

Man vil måske spørger hvorfor jeg ikke bare er frivillig i Dansk Vegetarforening, som jeg også er medlem af, men der er bare mange flere ting jeg rigtig godt kan lide ved MmM (som jeg nu i ikke kun er frivillig i, men også medlem). Jeg kan godt lide at maden er i fokus og at man den vej prøver at danne en grobund for veganisme. Jeg oplever selv at severe lækker vegansk mad, er en rigtig god icebreaker hos folk der ikke kender til vegansk mad. Man er på en måde trådt 10 skridt foran på forhånd, da fordomme om at veganere kun spiser kaninfoder eller tilbehør, er brudt. Det virker som om at folk er mere åbne, når de sidder foran en tallerken fuld af farver og så er det helt vegansk.
En anden ting jeg godt kan lide ved MmM, er at det ikke kun handler om etik, men også om sundhed og miljøet. For mig hænger vegansk kost sammen med en omtanke for dyr, andre mennesker, mindre belastning på miljøet og sin egen sundhed.
En tredje ting jeg godt kan lide ved MmM, er at det ikke er et krav at man er veganer. Der er plads til alle og alle er velkomne til at være med i foreningen, eller være frivillig.
En fjerde ting jeg godt kan lide ved MmM, er de skønne madbloggere der startede foreningen. Lunas madblog har jeg fulgt næsten lige siden begyndelsen, og uden hende, er jeg ikke sikker på at jeg ville være der hvor jeg er i dag (mht. til veganismen). De er alle kæmpe inspirationskilder, der på en sød og ærlig måde konfrontere andre med veganismen, der gør det nemmere at leve vegansk.
En femte ting…. Okay, jeg kunne måske blive ved. Jeg synes MmM er fantastisk, og det er gerne der jeg lægger mine frivillige kræfter.

Hvem er Mad med Medfølelse?

MmM har en bestyrelse der består af:
Thomas som formand/1. kontaktperson.
Luna som næstformand/2. kontaktperson.
Anders som kasserer.
Henriette og Peter som menigt medlem.
Sus og Sanne  som suppleanter.

Læs meget mere om – og blive inspireret af – Mad med Medfølelse lige her.

Grønnere hilsner
Mo

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: