Pølsehorn

foto (19)

Jeg kunne ikke lade være, da jeg fandt nogle veganske cocktailpølser fra mærket Veggyness i min lokale Irma. Jeg mindes de mange gange jeg har fået pølsehorn som lille, specielt i forbindelse med fødselsdage. Og det sker stadig, at jeg støder på pølsehorn til fester, da de fungerer som det perfekte natmad. Hvis bare nogle af de fester skiftede den oprindelige cocktailpølse ud med denne lille lækre veganske hvede-cocktailpølse, ville jeg blive glad!

Jeg har lige været i Rom, og de passer perfekt til at tage med som lidt flymad. Det er ofte svært at finde vegansk mad i både lufthavnen og i flyet, så hvis jeg har overskud, laver jeg noget mad aftenen inden afrejse.

Jeg er generelt ikke meget for erstatsningskød, men nogle gange er det sjovt at prøve og fedt at vise andre at der altså findes vegetabilske alternativer på markedet. Dog er disse pølsehorn en langt sundere version end den traditionelle opskrift. Jeg har brugt forskellig slagd fuldkornsmel, hørfrø og majsgryn. De endte med at blive helt fantastiske pga. majsgrynene. I stedet for en masse blød dej, blev disse sprøde og saftige. Så lækkert!

Det er forholdvist nyt at Irma er begyndt at sælge vegansk erstatningskød. Hvis din Irma endnu ikke har fået det, så efterspørg det endeligt! Og vær opmærksom på at det ofte ligger blandt “rigtigt” kød og ikke sammen med de øvrige frosne vegetabilske varer. Det koster 25 kr. for en pakke med 7 i. Jeg brugte to pakker, men du kan sagtens halvere opskriften så den passer til 1 pakke. Og hvis du skulle være så uheldig ikke at bo nær en Irma, så prøv en helsekost. De har garanteret et eller andet pølse-lignende-alternativ.

 

Til 14 stk. pølsehorn
2 pakker Veggyness cocktailpølser (eller andre veganske pølser du nu måtte finde i helsekosten)
42g. økologisk gær
ca. 3-4 dl vand
2 dl. hvedemel
2 dl. fuldkorns hvedemel
2 dl. rismel (kan erstattes med andet alm. mel)
2. dl grahamsmel
1 dl hørfrø
1 tsk. salt

ca. 2 dl. majsgryn til at udrulle dejen med

Tomatdressing:
6 spsk. ketchup
6 spsk. plantefløde (Oatly eller Soya Cuisine, kan købes i bl.a. Irma, Føtex, Kvickly, Superbrugsen)
1 presset fed hvidløg

foto (1)x

Fremgangsmåde:

Start med at røre gæren ud i 2 dl fingervarmt vand i en stor skål (pas på vandet ikke er for varmt, derved dræber man nemlig gæren). Derefter hældes mel, salt og hørfrø i og der røres og æltes godt. Tilsæt gradvist mere vand indtil dejen er fast. Det er okay hvis den klister en lille smule, men den skal helst ikke klistre for meget. Lad dejen hæve et lunt sted min. 1 time.

Imens dejen hæver, kan du lave tomatdressingen. Det kan være du skal lave en portion mere, alt efter hvor gavmild du er med dressingen. Jeg kan godt lide meget tomatdressing i mine, men det vel smag og behag.

Når dejen er hævet, deler du den i to. Drys køkkenbordet, eller hvor du nu har tænkt at dig udrulle dejen, med majsgryn. Sørg for at dejen ikke klistre sig fast til bordet ved at bruge så meget majsgryn du synes der er behov for. Udrul dejen så du får en stor rund cirkel. Rids 8 “lagkagestykker” i dejen (se billede) og placer ca. 1 tsk. tomatsovs på hvert “lagkagestykke” sammen med en cocktailpølse. Du skal nu rulle pølsehornet fra den tykke ende af “lagkagestykket” og lukke den til med den tyndeste ende. Derefter sætter du det rullede pølsehorn på en bagefast plade. Det samme gøres med dej nummer to. Her er vil der dog være lidt dej i overskud. Lav evt. nogle små boller ud af dejresten.
Når alle pølsehorn er rullet skal de hæve yderligere i min. 30. min.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft og bag pølsehornene i ca. 10-15. min, eller til de er gyldenbrune. Du kan evt. pensle dem med lidt olie inden de kommer i ovnen. Når de er bagt færdig, tager ud dem ud af ovnen og lader dem køle af på en rist. De smager godt varme lige så vel kolde.

foto (15)
Velbekomme!Grønnere hilsner
Mo

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: