Simpel, nem og lækker svampesovs

DSCF6518

Jeg er tosset med svampe – specielt kantareller! Heldigvis kan man få champignon hele året rundt, og jeg er blevet ret glad for de brune svampe også. Men der er nu intet der slår efterårets høst af svampe, som er ved at nærme sig. Det kan betale sig at teame sig op med en svampekender, eller melde sig til et hold med en svampeguide og en svampebog, så man undgår de giftige svampe, og plukke løs og tørre de svampe man ikke når at få spist. Og vidste du at der bl.a. findes D-vitamin i svampe? Danskerne lider i den grad af D-vitamin mangel, så her er en mulighed for at droppe vitaminpillen til fordel for svampene. Svampene har nemlig den egenskab at kunne danne D-vitamin, som os mennesker, af solens stråler. Jeg har læst det i både en af mine lærebøger (menneskets ernæring), et fitnessblad og på en hurtigt google søgning (for links – kig længere nede på siden). Dog virker det som om, at der ikke er den store viden tilgængelig, om præcis hvor meget D-vitamin der findes i de forskellige svampe, og om D-vitamin niveauet i tørrede svampe er lige så høj som friske. Det skal lige understreges at de champignoner man kan købe året rundt i supermarkederne, ikke indeholder D-vitamin, da de bliver dyrket i mørke. Men det ændrer jo ikke på, at denne svampesovs smager fantastisk!

Jeg plejer at lave den på plantefløde (Oatly eller Soya Cuisine), og har ofte serveret den for folk der ellers er noget skeptiske på det punkt. Den bliver altid rost, og ingen bider mærke i, at den er helt vegansk. Og så er den super nem og hurtig at lave, og smager godt til det meste.

Svampesovs
200-250 g. svampe (champignon, Kantareller, Karl Johan osv.)
½ brik plantefløde (Oatly eller Soya Cuisine kan købes i Irma, Føtex, Superbrugsen osv.)
1 lille rødløg
1-2 fed presset hvidløg
Saften fra en halv lille citron
1 tsk. paprika
En knivspids røget paprika*
2 spsk. gærflager*
Salt og peber
Evt. 1 tsk herbamare urtebouillon fra bøtte eller anden bouillon

*Kan udelades.

Fremgangsmåde:
Start med at pensle svampene fri for jord og snavs. Skyld dem endelig ikke, medmindre du finder det nødvendigt, da svampene mister smag når de bliver skyllet. Hak rødløget fint og tilføj det til en middelvarm pande eller gryde med lidt olie sammen med de pressede hvidløg og paprika. Hak svampene imens og sørg for at løgene ikke brænder på samtidig. Når løgene er blevet bløde, tilsættes svampene og der røres jævnligt indtil svampene også er blevet bløde. Tilsæt herefter fløden og bouillon. Du styrer selv hvor meget fløde du tilsætter – jo mere fløde, jo mere sovs. Til sidst smages sovsen til med citronsaft, gærflager, salt og peber.

D-vitamin og svampe kilder:
Samvirke
Videnskab.dk
Århus Universitet

Grønnere hilsner
Mo

Advertisements

3 thoughts on “Simpel, nem og lækker svampesovs

  1. Uhm hvor lyder den lækker – jeg er normalt ikke sovsespiser men den her må jeg simpelthen prøve – jeg elsker også svampe – uhm det er guf (-;

  2. Pingback: Kejsermuslinger | GRØNNERE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: